Forårsruller from scratch

Ingredienser

4dlHvedemel (250 g)4dlVand - cirka
Salt1 1/2tskfOlie
Olie til stegning
FYLD
250g Hvidkål eller kinakål1 Porre
1 Løg1dsBambusskud
100g Champignons200g Bønnespirer
4spskfOlie125g Hakket oksekød
125g Hakket svinekød4spskfSoyasauce
4spskfRisvin eller sherry Salt
Cayennepeber Æggeblomme til pensling

Fremgangsmåde

Kom melet i en skål og rør, mens vandet langsomt hældes i. Tilsæt olie og salt. Lad dejen hvile i 30 minutter.

I mellemtiden tilberedes fyldet: Skyl kål og porre og skær dem i tynde strimler. Pil og hak løget. Lad bambusskudene dryppe af og skær dem derefter i fine strimler. Skyl bønnespirerne. Rens champignonerne og snit dem fint.

Varm olien på en stor pande og brun kødet. Tilsæt kål, porre, løg og bambusskud. Lad det svitse i ca. 5 minutter. Derefter hældes svampe og bønnespirer i, og det hele svitses et par minutter. Smag til med soya, risvin, salt og cayennepeber.

En pande (ca. 20 cm i diameter) pensles med olie. Hæld dejen op i et målebæger og fordej en ottendedel af den på panden. Sørg for, at der ingen huller er. Lad pandekagen stivne ved svag varme. Den skal ikke vendes. Læg den på et fugtigt viskestykke. Bag resten af dejen på samme måde.

Skær pandekagerne ud i ca. 14 cm store kvadrater. Fyldet fordeles på dem. Fold dejen diagonalt sammen om fyldet (red: Æv! Det er *lidt* svært at gengive de nydelige, instruktive billeder, men brug din sunde fornuft, så går det nok). Det sidste hjørne pensles med æggeblomme og trykkes godt fast, så rullen er helt lukket.

Varm olien i en frituregryde og kog rullerne et par stykker ad gangen, til de er gyldne og sprøde. Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir.

Forårsrullerne serveres meget varme med soyasauce.

Webline Annoncører Opskrifter

Copyright © 1997
webline.dk