
| 3/4 | kg | Hyldebær | 1 1/2 | l | Vand | |
| 4 | Æbler | Sukker, 1-2 dl | ||||
| 2 1/2 | spskf | Kartoffelmel pr. liter saft |
Hyldebærrene rives af de groveste ribber med en gaffel, skylles og koges møre i vandet sammen med 2 udskårne æbler. De resterende æbler skrælles og skæres i både. Saften sis fra bærrenen og måles, smages til med sukker, bringes i kog, og æblebådene koges møre heri.
En jævning røres af kartoffelmel i lidt koldt vand. Gryden tages fra varmen og jævningen røres i. Suppen anrettes med melboller, små tvebakker, ristede brødterninger eller ristede havregryn.