Gratineret fjæsing med geddeboller og spinat

Ingredienser

500g Rensede fjæsingfileter (2-3 pr. person)
Fiskebouillon eller hvidvin Salt og peber
500g Frisk spinat25g Smør
1spskfPiskefløde Salt og peber
GEDDEBOLLER
300g Geddekød uden skind og ben 2 -2½ dl piskefløde
2 Æggehvider Salt og peber
Letsaltet vand til kogning
KARTOFFELMOS
400g Skrællede kartofler2dlMælk
25g Smør1 Æggeblomme
SAUCE
25g Smør 3-4 dl fiskebouillon
½-1 dl piskefløde Friskreven muskat
Salt og peber1stÆggeblomme
Smørklatter

Fremgangsmåde

Hak geddekødet fint på køkkenmaskine, kødhakker eller blender. Rør kødet godt sammen med 1 æggehvide og 2 dl piskefløde. Det er vigtigt, at fløden røres kold i farsen, lidt efter lidt. Pisk 1 æggehvide og vend den i farsen. Smag til med salt og peber. Lad farsen hvile. Form den med en ske til boller, som pocheres i kogende, letsaltet vand.

Dette kan gøres i god tid i forvejen. Dæk til og stil skålen køligt.

Kog rigeligt letsaltet vand op i en gryde. Pocher fjæsingfileterne nogle minutter.

Skyl spinaten, fjern de groveste stilke. Smelt smørret og rør spinaten i. Damp væden lidt ind. Rør fløden i. Smag til med salt og peber.

Til kartoffelmosen skæres kartoflerne i mindre stykker og koges helt møre i vand uden salt. Pisk den varme mælk i. Rør æggeblommen i, og smag til med salt, peber og lidt smør.

Til saucen smeltes smørret og piskes godt sammen med mel. Hæld lidt efter lidt siet fiskebouillon i og kog saucen godt igennem. Tag gryden fra varmen, tilsæt æggeblommen og smag til med salt, peber og friskreven muskat.

Læg spinaten i bunden af et ovnfast fad, Fordel fiskestykkerne på spinaten. Læg geddeboller mellem fiskestykkerne. Hæld den varme sauce over. Sprøjt kartoffelmos rundt i kanten på det ovnfaste fad, retten skal serveres i. Sæt fadet i en 225 grader varm ovn og gratiner retten.

Webline Annoncører Opskrifter

Copyright © 1997
webline.dk