Kalkunkølle med valnøddesauce

Ingredienser

1 Kalkunkølle, ca 1½ kilo1bundtPersille
2dlVand
MARINADE
2tskfCitronpeber1spskfOlie
1spskfSoyasauce
SAUCE
1llPorre1spskfOlie
Skyen fra kalkunen75g Hakkede valnøddekerner
1dlHvidvin1dlCultura
2tskfMaizena1/4tskfSalt

Fremgangsmåde

Overlåret fyldes med groft hakket persille og lukkes med kødnåle. Køllen lægges i et ovnfast fad.

Ingredienserne til marinaden piskes sammen og smøres på køllen.

Køllen brunes midt i ovnen 15 minutter ved 225 grader. Vandet hældes ved, og køllen steger færdig i ca. 90 minutter ved 160 grader.

Mens køllen hviler under et stykke folie, laves saucen: Porren skæres i tynde ringe, svitses i olie. Skyen kommes i sammen med valnødder og hvidvin. Snurrer i ca. 5 minutter. Cultura og maizena piskes sammen og røres i saucen. Saucen koges igennem og smages til med salt.

Kalkunkøllen skæres i skiver og serveres med valnøddesauce, pillekartofler og grøn salat.

Webline Annoncører Opskrifter

Copyright © 1997
webline.dk